|
RESULTATLØN
Aftale om resultatløn mellem bestyrelsen for Kalø Økologisk Landbrugsskole og Forstander Helge Bülow for perioden 1. juli 2008 til 31. juli 2009.
Mellem ovenstående parter er der indgået aftale om resultatløn for perioden. Aftalen deles op i obligatorisk del og institutionsspecifik del og omfatter følgende elementer.
Obligatorisk del:
Ramme: Her er afsat 30.000 kr.
Ministeriet har udpeget mere fleksibel anvendelse af lærerressourcer inden for gældende overenskomst med henblik på kompetenceudvikling og effektivisering
Kompetenceudvikling.
Til implementering af ”elevplan”, afholdes der fælles kursusdage og fælles arbejdsmøder, hvor det nye værktøj indarbejdes. Det bliver mere effektivt og resursebesparende.
Elevplan skal være oppe at køre fra 1/7 2009
Til implementering af ny bekendtgørelse afholdes der fælles kursusdage. De lægges på skolen. Der skal udarbejdes fælles undervisningsplaner og eksamensformen skal udvikles til den nye uddannelse.
Skal være klar til 1/12 2008
Fra 1. januar skal:
Der vil blive indarbejdet gentagelsesfaktorer der afspejler en effektivisering. Således skal det samme indhold på forskellige undervisningshold ikke laves to gange helt fra bunden af. Dette skal indarbejdes i samtlige timer hvor dette kan forekomme. Det skal fremgå af ”Den store timeplan” m.m. hvorledes det er udført.
Organicfarmer-holdene kører parallelt, der skal tilstræbes at lave forløb, der i så vid udstrækning kan samkøres mellem begge klasser og undervisningsforløbet, for eksempel planter, deles i to, en lærer tager første forløb, med gentagelse i den anden klasse. Den anden tager andet forløb, med gentagelse. Det skal fremgå af ”Den store timeplan” hvorledes det er udført.
Fælles planlægning.
Der vil være temaopdelt undervisning inden for det enkelte fag. Dette frigør igen resurser. Det skal fremgå af ”Den store timeplan” hvorledes det er udført.
Ganglærer- og klasselærerfunktionen kører sammen, så kun rengørings/ køkkentjansfordeling ligger på ganglæreren. Dette er desuden en del af fastholdelsesstrategien. Herved får eleverne et bedre overblik, samhørighed med stedet, samt identitetsfølelse med uddannelsen.
Hele brobygningsforløbet i foråret skal organiseres så der er et centralt udviklet undervisningsforløb, og derefter er der gentagelsesfaktorer på holdene
Det skal fremgå af arbejdstidsaftalen at der er differentierede forberedelsesfaktorer der er målrettet de enkelte læreres behov, således der differentieres mellem nyuddannede og mere erfarne, fagniveauer, holdniveauer og parallelhold
Tidsplan: 1/7 2009
Vælgtning: 60% af ovennævnte ramme
Ministeriet har udpeget frafald som det andet obligatoriske indsatsområde i perioden.
Der udarbejdes fra ministeriel side en database med oplysninger om nuværende frafald. Ud fra resultaterne i denne fastlægges frafaldets omfang og struktur. Der udarbejdes herefter handleplaner der skal sikre reduktion af frafaldet. Målene skal fastlægges så de er ambitiøse og men opnåelige.
Der skal ekstra fokus på frafaldet, og derfor iværksættes følgende:
1. studieparathed: afklare elevernes sproglige kompetencer på vores Organic farmer-linjer.
Der nedsættes en arbejdsgruppe der skal udvikle et program og
afklare eleverne inden de starter.
2. Rekruttering: Rekruttere elever til alle vores hold.
Der nedsættes en arbejdsgruppe der skal udvikle et program til
rekruttering af afklarede elever inden de starter.
3 Lektielæsning:
Der bliver fokus på mere lektielæsning i skoleåret 08-09
Vægtning: 40 % af ovenstående ramme
Valgfrie indsatsområder
Ramme: her er afsat 60.000 kr.
Initiativer, der synliggør institutionens uddannelses- og vidensmæssige profil samt styrker institutionens rolle i forhold til det omkringliggende samfund.
Samarbejdslandmænd:
Der arbejdes på at finde en eller to fagligt førende landmænd inden for så mange produktionsgren som muligt. Der udarbejdes en hensigtserklæring, hvor det fastlægges hvilke forventninger parterne har til hinanden, hvordan og hvor meget landmanden er indstillet på at hjælpe skolen. Eventuelt aftales der en betaling for de leverede ydelser.
Første år skal følgende mål være nået: Der skal være underskrevet hensigtserklæringer med 5 landmænd repræsenterende mindst 3 produktionsgrene, inden periodens udløb.
Praktikværter:
Der oparbejdes et netværk af gode økologiske praktikværter. Praktikværterne beskriver deres produktion og de arbejdsopgaver en elev skal indgå i, samt de ønsker og forventninger de har til deres elever. Herigennem får skolen et værktøj der kan sikre en bedre forventningsafstemning mellem elev og praktikvært, hvilket formentlig vil nedsætte frafaldet betydeligt.
Første år skal følgende mål være nået: Der skal være lavet praktikpladsbeskrivelser og forhåndsaftaler med mindst 15 økologiske praktikværter.
Vejledersystemet:
Målrette kontakt til vejledersystemet – både for ungdomsuddannelserne og gymnasiet.
UU-vejledere inviteres til informationsmøder på skolen. Herigennem vil kendskabet til landbrugsuddannelserne generelt og Kalø Økologisk Landbrugsskole i særdeleshed, blive styrket.
Der skal afholdes 1 informationsmøde inden for perioden.
Erfagrupper: Der udpeges et antal personer der repræsenterer erhvervet og andre interessenter i lokalområdet. Disse inviteres til møde om deres fagområde. Herigennem opnås en bedre kontakt til lokalområdet og erhvervet, ligesom erfagrupperne skal give deltagerne nye input omkring det aktuelle emne.
Første år skal følgende mål være nået: Medlemmerne af erfagrupperne skal være udpegede og der skal være afholdt et møde.
Tidsplan: Løbende over flere år.
Vægtning: 25 % af ovenstående ramme
Fokus på synlig ledelse, der sikrer fokus og forankring af institutionens formål.
Forstanderen skal arbejde med følgende elementer:
Apv: initiativer og tiltag der forbedrer arbejdsmiljøet blandt personalet.
Ved fysisk synlighed at foranledige og motivere arbejdsglæde
Ved ansvar og engagement i dagligdagen at give medarbejderne en oplevelse af en meningsfyldt arbejdsplads, hvor der er fremgang.
Tidsplan: efteråret 2008 gennemføres en APV, og igen sommeren 2009, der skal være en markant forbedring.
Vægtning: 25 % af ovenstående ramme
Effektiv institutionsdrift - Initiativer, der effektiviserer den økonomiske og administrative drift.
Reorganiserer og strukturere administrationen så bestyrelsen kan få retvisende billeder af, og overblik over institutionens daglige drift, med procedurer for kvartalsopfølgninger af økonomi, procedurer for opfølgning af lærertimeforbrug m.m.
Varighed : inden 1/6 2009
Vægtning: 50 % af ovennævnte ramme
Den udarbejde resultatlønskontrakts hovedpunkter vil blive indarbejdet i skolens årsplan der, offentliggøres på skolens hjemmeside.
Kalø d.
Helge Bülow Thorkild Balleby
Forstander Formand
|